Farvel Lance: Armstrong står som idrætshistoriens største bedrager

Færdig. Lance Armstrong er endegyldigt stemåplet som en mand, der snød sig til sejre, storhed og penge.
Færdig. Lance Armstrong er endegyldigt stemåplet som en mand, der snød sig til sejre, storhed og penge.
Lyt til artiklen

Med den mest radikale tilintetgørelse af fordums storhed i idræt på højeste globale niveau i det hele taget gennem tiderne, er den førhen så feterede amerikanske superstjerne Lance Armstrong reduceret fra at være en af historiens mest exceptionelle superstjerner til at indtage en nedrig rolle i legenderne om de exceptionelle bedrifter. Det er en uundgåelig følge af den beslutning, som præsidenten for den Internationale Cykel Union, UCI, Pat McQuaid, proklamerede på dagens pressemøde i Genéve, hvor cykelsportens styrende organ tog stilling til de beskyldninger omkring Armstrong og hans US Postal mandskab, som det amerikanske antidopingagentur, Usada, havde fyret af med eksplosiv kraft.

LÆS OGSÅ Kongefald: UCI piller trøjerne af Armstrong

Har mulighed for at appellere
»Lance Armstrong har ikke længere nogen plads i cykelsporten«, fastslog McQuaid, inden han fortsatte med at understrege, at de resultater, den nu 41-årige amerikaner erobrede fra 1. august 1998 og frem, hvilket også omfatter syv Tour de France-titler, er frataget ham for tid og evighed.

Endnu har Lance Armstrong mulighed for at appellere denne afgørelse, som fuldt og helt bakker op om den rapport, Usada, har udarbejdet.

Den ultimative instans er den internationaler sportsdomstol i Lausanne, CAS, men det forekommer usandsynligt at Lance Armstrong skulle videreføre den kamp, han allerede har opgivet.

Flirtede med dopingkontrollerne
I årene, da Lance Armstrong tilintetgjorde al modstand på de franske landeveje og syv sæsoner i træk fra 1999 og frem hyldedes på Champs-Élysées som vinder af Tour de France, betragtedes han som et fysisk pragteksemplar af nærmest overmenneskelige dimensioner.

Armstrong flirtede selv flittigt på ikke mindst twitter.com med de mange dopingkontroller, han blev udsat for, og han lagde ikke skjul på, at han anså det for spild af tid, at myndighederne ofrede så megen opmærksomhed på ham.

TVRedaktør: Armstrongs dom tvinger cykelsporten i knæ Tilsyneladende har han samtidig holdt den ganske verden for nar med de manipulationer, som sender ham over i historien som den absolut værste dopingforbryder nogensinde. Nærede fuld tillid til systemet Som billedet tegner sig nu, understreger det, at Armstrong nærede fuld tillid til det sofistikerede system, han og hans hjælpere angiveligt havde udarbejdet for at komme antidopingmyndighederne i forkøbet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her