Med en forrygende finish i finalen oplevede 24-årige Jesper Mørkøv her til aften sit internationale gennembrud, da han erobrede sølv ved europamesterskabet i dernypace på velodromen i den norditalienske by Montichiari. Mens den tre år ældre storebror Michael længst har markeret sig stærkt på højeste niveau både på bane og landevej ved at hente medaljer ved VM og OL, ligesom han var den dominerende skikkelse i den indledende fase af bjergkonkurrencen i årets Tour de France, var der tale om den suverænt største succes i Jesper Mørkøvs karriere. Første store udbytte af målrettede anstrengelser Han har gennem flere sæsoner fightet ihærdigt for at kunne følge i Michaels hjulspor, og den aktuelle sølvbedrift var det første store udbytte af disse meget målrettede anstrengelser.
LÆS OGSÅ Skamfuld Tour-konge siger undskyld for flyvsk langfinger
Aftenens dyst om EM-titlen tegnede længe til at skulle blive en duel mellem den forsvarende mester, den tidligere hollandske VM-guldvinder i pointløb Peter Schep, og den lokale helt, den italienske landevejsrytter Davide Vigano fra Lampre mandskabet.
I den hektiske slutfase mistede Schep imidlertid kontakten med sin rutinerede pacer, landsmanden Joop Zijlaard, og det banede vejen for guldet til Vigano, der havde Cordiano Dagnoni i sadlen på maskinen foran sig.
Kun nr. 5 i indledende heat
Også Jesper Mørkøv, der blev pacet af René Dupont formåede at gå forbi Schep, til den andenplads, som ikke mindst på baggrund af det indledende heat kom som en stor glædelig overraskelse.
Michael Rasmussen går helt nye veje Optakten var nemlig ikke alt for lovende for Mørkøv og Dupont. Det blev indledningsvis kun til en femteplads i det heat, der havde hollænderen Jos Pronk som vinder, men eftersom tiden her var væsentligt hurtigere end i den andet indledende match, som gav sejr til Schep to omgange før Vigano, rakte det til en plads blandt de ni konstellationer i finalen. Viste blændende form på hjemmebane




























