Contador lægger ud i fornemt stjernetræf

test. Alberto Contador bryder fri af feltet på Cauberg under VM i Holland i september sidste år.
test. Alberto Contador bryder fri af feltet på Cauberg under VM i Holland i september sidste år.
Lyt til artiklen

Nok har det argentinske Tour de San Luis fra 21. til 27. januar, ikke samme høje status i løbshierarkiet som det australske Tour Down Under, der fra 22. til 27. januar indleder WorldTour sæsonen, men hvad den sydamerikanske styrkeprøve mangler i prestige rent arrangementsmæssigt, rummer det til gengæld i overflod, når det gælder feltets kvalitet. For med tidens stærkeste etapeløbstrytter, Team Saxo-Tinkoffs kaptajn Alberto Contador i spidsen kan argentinerne fremvise et stjernetræf, som klart overtrumfer det, som samles i Australien, og ydermere byder Tour de San Luis på langt skrappere terræn end Tour Down Under. Rodriguez kommer alligevel Contador kommer i Argentina op mod eksempelvis landsmanden Joaquim Rodrigeuz, der ifølge meldingerne fra Spanien har valgt at udsætte et eventuelt brud med sin russiske arbejdsgiver Katusha, til der foreligger en kendelse fra den internationale sportsdomstol, CAS, i den appelsag, holdet har indbragt for retten, efter at det ikke blev udstyret med en WorldTour licens.

Læs også Contador går nye veje i jagten på Tour-succes

Blandt de andre prominente navne, der tager turen til Sydamerika, er italienerne Vincenzo Nibali (Astana), Ivan Basso (Cannondale) og Filippo Pozzato (Lampre), amerikaneren Tejay Van Garderen (BMC), spanieren Juan José Cobo (Movistar), belgieren Jurgen Van den Broeck (Lotto-Belisol), slovakken Peter Sagan (Cannondale), nordmanden Thor Hushovd (BMC) samt Omega Pharma-Quick Step holdkammeraterne, franskmanden Sylvain Chavanel og briten Mark Cavendish.

Blev frataget resultaterne sidste år
Contador, der blev nr. 2 i løbet sidste år efter to etapesejre undervejs, men siden fik frataget disse resultater som konsekvens af dopingdommen, får hos Team Saxo-Tinkoff selskab af landsmændene Jesus Hernandez og Benjamin Noval, portugiserne Sergio Paulinho og Bruno Pires samt Nicki Sørensen, som bliver løbets eneste danske deltager.

Hele 27 mandskaber er til start i Tour de San Luis, og heraf opererer de 11 til daglig i ProTouren. Det er Team Saxo-Tinkoff, BMC, Cannondale, Katusha, Orica-GreenEdge, Lampre, Movistar, Lotto-Belisol, Omega Pharma-Quick Step, Astana og Ag2r.

Læs ogsåSygdom tvinger stjerne til at udsætte sæsonstart Tour de San Luis hører på terminslisten hjemme i den tredjebedste kategori. Vuelta a Espana præsenteres i morgen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her