Med den 35-årige canadiske veteran Svein Tuft (Orica-GreenEdge) som etapevinder og den 13 år yngre polske himmelstormer Michael Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step) som ny indehaver af førertrøjen bød den 19,2 km lange enkeltstart i Tour de San Luis på jubel i hver sin ende af aldersskalaen. Begge har tidligere demonstreret exceptionelle tempoevner – Tuft bl.a. som VM-sølvvinder i 2008 og otte gange national mester i disciplinen, Kwiatkowski som juniorverdensmester samme år, som canadieren tronede på det globale podie hos eliten. Vinderen ude af billedet sammenlagt Allerede inden enkeltstarten øjnede Kwiatkowski muligheden for at stryge helt til tops i klassementet, efter at han avancerede til tredjepladsen på onsdagens bjergetape med et minus på 24 sekunder til brasilianeren Alex Diniz (Funvic), og den unge polaks forhåbninger viste sig altså at holde stik. Derimod betød Svein Tufts triumf ikke synderligt for den samlede stilling, eftersom han allerede havde sat næsten otte minutter til, men det gjorde ikke gevinsten mindre velkommen for canadieren og hans australske arbejdsgiver. Tuft var med tiden 22.14 minutter syv sekunder hurtigere end den lokale argentinske helt Leandro Messineo fra San Luis-mandskabet, mens Kwitakowski samt italienerne Vincenzo Nibali (Astana) og Adriano Malori (Lampre) på de næste pladser var slået med henholds 11, 14 og 19 sekunder. Contador rykkede op på sjettepladsen Kwiatkowski fører nu med 23 sekunder til amerikaneren Tejay Van Garderen (BMC), og på de følgende pladser kommer belgieren Jurgen Van den Broeck (Lotto-Belisol) med et minus på 42 sekunder, Diniz 45, belgieren Bart De Clercq 54, mens Team Saxo-Tinkoffs spanske superstjerne Alberto Contador avancerede til sjettepladsen 54 sekunder bagude. Contador blev nr. 13 på etapen slået med 57 sekunder af Kwiatkowski, og dermed understregedes det, at de formodninger, som spanieren gav udtryk for inden starten på Tour de San Luis i søndags, om, at hans form endnu ikke er på et niveau, så han kan kæmpe med om sejren, indtil videre holder stik. Har vundet enkeltstarten i Post Danmark Rundt Dagens nordamerikanske vinder har også demonstreret sine evne for et dansk publikum, idet han sejrede på enkeltstarten i Post Danmark Rundt 2010 få tiendedele af et sekund foran australieren Richie Porte og med fire ned til Jakob Fuglsang. Det facit betød, at sidstnævnte vandt den rød-hvide rundtur sammenlagt, mens Tuft sluttede på andenpladsen slået med 27 sekunder. Svein Tuft har med jævne mellemrum dokumenteret, at han hører til verdens bedste i kampen mod klokken, og han slog således i de afsluttende måneder af den forgangne sæson til på enkeltstarten i Eneco Touer, ligesom han sammen med sin australske holdkammerat Luke Durbridge vandt den franske partidskørsel Duo Normand. Udfordrende stigning venter i morgen I morgen venter 169,8 km fra Juana Koslay til Carolina med løbets måske mest udfordrende stigning Cerro el Amago. Klatreturen er 10,5 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,2, men fra toppen er der endnu 17 km til mål, så det er et spørgsmål, hvor stor indflydelse dette bjerg får på den samlede stilling.Det kan derimod sagtens tænkes at blive tilfældet på lørdag, når den anden bjergfinale står på programmet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























