Sygdomschok knækker toppar i seksdagesløbet

HOST. Marc Hesters (tv) tyske makker Robert Bartko er blevet ramt af sygdom.
HOST. Marc Hesters (tv) tyske makker Robert Bartko er blevet ramt af sygdom.
Lyt til artiklen

Som lyn fra en klar himmel ramtes det københavnske seksdagesløb her til aften af et sportsligt chok, da en af aspiranterne til den endelige sejr, den tyske veteran og tidligere OL-guldvinder Robert Bartko, måtte forlade velodromen efter en konsultation hos stævnelæge Lars Juel Andersen. Med sidste års vinder Marc Hester som makker i par nr. 9 udgør Bartko den duo, som inden starten ansås for den farligste trussel mod Michael Mørkøvs og Lasse Normans drømme om at stå øverst på podiet tirsdag aften i Ballerup Super Arena, men den 27-årige dansker har efter den overraskende udvikling opgivet ethvert håb om at kunne gentage det kunststykke, han præsterede 2012, da han med belgieren Iljo Keisse ved sin side slog til i finalen. Blev sendt hjem i seng Umiddelbart inden starten på den første 45 minutter lange jagt henvendte 37-årige Robert Bartko sig til lægen, og derefter blev han taget ud af løbet i hvert fald for resten af aftenen.

LÆS OGSÅ Vinderemne frygter at få revet armen af

»Bartko var tydeligvis sløj med begyndende feber, og der var intet andet at gøre end at sende ham hjem i seng«, siger Lars Juel Andersen.

»Nu bliver tyskeren behandlet med antibiotika, men det er foreløbig umuligt at vurdere, hvordan hans sygdom udvikler sig«.

Anede intet om makkerens sygdom
Reglerne foreskriver, at et par, der ikke formår at stille fuldtalligt op til en jagt, automatisk noteres for en minusomgang. Hester-Bartko indkasserede altså i løbets andet døgn to af slagsen, og danskeren er helt på det rene med, at det ikke kan lade sig gøre at rette op på det.

Fantomtid af dansk supertalent, da par nr. 7 slog til »Jeg aner ikke engang, om Bartko kommer tilbage i løbet igen, for jeg er lige så overrasket som alle andre over, at han pludselig skulle en tur i lægeteltet«, konstaterede en dybt skuffet Marc Hester, mens han måtte nøjes med tilskuerens rolle, da rivalerne susede rundt i aftenens første jagt. »Bartko har ikke på mindste måde antydet, at der skulle være noget galt, og jeg har slet ikke nået at tale med ham, inden han tog tilbage til hotellet«. Nu skal løbet blot overstås »Under alle omstændigheder er alle mine forhåbninger om at gentage sejren nu fuldstændig knust. Det er virkelig bittert, for jeg kom for at vinde, og efter den første aften, syntes jeg at kunne mærke, at Michael Mørkøv og jeg var de stærkeste i feltet«. »Nu handler det reelt set for mit vedkommende om at få løbet overstået. Selvfølgelig vil jeg da prøve at hævde mig, hvor jeg kan, men det bliver på et helt andet niveau, end jeg havde set frem til«. Synd for løbet, siger Mørkøv Mens Hester så til, boltrede Michael Mørkøv og Lasse Norman sig på banen, men også i par nr. 7 er der dyb ærgrelse over den drejning, kappestriden har taget. »Nu skal vi til at holde endnu mere øje med de andre modstandere, og jeg synes oprigtigt, at det er synd for løbet, at Bartko blev sat ud af spillet på denne måde«, siger Michael Mørkøv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her