Michael Mørkøv går direkte fra krise til jubel

toppen. Mørkøv og Norman indtager efter dagens løb den samlede førsteplads.
toppen. Mørkøv og Norman indtager efter dagens løb den samlede førsteplads.
Lyt til artiklen

Efter et par foruroligende døgn, hvor den etablerede vinterbanestjerne i par nr. 7 Michael Mørkøv har døjet med maveproblemer, så han ikke følte, han var i stand til at yde det maksimale i makkerskabet med den olympiske mester Lasse Norman, er duoen i Dannebrogstrikoterne tilbage på toppen inden finalen i det 51. københavnske seksdagesløb tirsdag aften. Mørkøvs lettere svækkede tilstand betød, at den australsk-tyske konstellation Luke Roberts-Leif Lampater i weekenden overtog føringen i vinterbaneshowet på den københavnske vestegn, men efter mandagens strabadser er de danske hjemmebaneyndlinge atter på tronen i Ballerup Super Arena.

LÆS OGSÅ Par nr. 7 sat langt tilbage inden det store slag

Optimal udgangsposition for par nr. 7
Den 75 km lange handikapjagt satte samtlige deltagere på en barsk prøve, og selv om Mørkøv og Norman ikke formåede at slutte helt til tops i dette indslag, hvis specielle karakter indebar, at de for en stund ligesom Roberts-Lampater, var sat otte, fiktive omgange bagud, rakte deres præstation rigeligt til, at de inden løbets sidste døgn indtager den samlede førsteplads.

De gæstende rivaler i par nr. 1 er på omgangshøjde med danskerne, men med klart færre point, og dermed har Tour de France-stjernen fra Kokkedal og den olympiske helt fra Fyn sikret sig en optimal udgangsposition inden rytterne skal på banen for sidste gang i aften.

En omgang efter de to favoritpar følger schweizeren Franco Marvulli-Jesper Mørkøv og østrigerne Andreas Müller-Andreas Graf, der efter alt at dømme skal slås om den tredje plads på podiet.

Tyskere vandt handikapjagten
Roberts-Lampater forsøgte tidligt at erobre en omgang sammen med Robert Bartko-Marc Hester, men de to par måtte efter en lang, sej satsning opgive deres forehavende, da der simpelthen blev kørt alt for stærkt i feltet.

Svækket Mørkøv frygter det kommende døgn Det blev kendetegnende for hele jagten, at der skulle gå 58 af de i alt 300 omgange før den første runde blev vundet, men så åbnedes der ellers også for sluserne. Sejren i den prestigemættede dyst gik ligesom sidste år til det tyske par Marcel Kalz-Robert Bengsch foran schweizeren Alexander Aeschbach og den imponerende, 19-årige danske debutant Simon Bigum, men det har ingen indflydelse på det overordnede billede i seksdagesløbet. Mørkøv i solooffensiv Med 214 omgange tilbage satte Mørkøv en solooffensiv ind, fik kort efter tilslutning af to andre par, og da trioen efter 12 runders slid nåede op til bagenden af feltet, havde par nr. 7 sikret sig en væsentlig taktisk fordel. Fra det tidspunkt handlede det for Mørkøv-Norman nemlig om at kontrollere Roberts-Lampater, der udgør den eneste reelle trussel i klassementet, og det lykkedes perfekt. Benene ville ikke som hovedet »Det føltes næsten som at være et helt nyt menneske, da jeg kom på banen her til aften«, lyder det fra en glædestrålende Michael Mørkøv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her