To gyldne chancer for at bringe sig yderligere i spidsen på årets vinderliste – sådan vurderedes mulighederne for den britiske spurtkonge Mark Cavendish (Omega Pharma-Quick Step) inden starten på den 39. udgave af Volta ao Algarve. Men efter at den 27-årige eksverdensmester heller ikke formåede at slå til på den 195 km lange 2. etape, der udgik fra og sluttede i Lagao, må det konstateres, at han vender hjem fra Portugal uden at have øget den sejrskonto, som han med succes i Argentina og Qatar har bragt op på i alt seks gevinster. Cavendish måtte nøjes med 29. plads Også i dag ydede Cavendishs holdkammerater en forbilledlig indsats for at kontrollere begivenhederne, men i selve finalen var briten ude af stand til at hævde sig. I stedet triumferede det hollandske Blanco mandskab for anden dag i træk, og denne gang var det sprinteren Theo Bos, som suverænt afviste rivalerne. Italieneren Giacomo Nizzolo (RadioShack) og portugiseren Bruno Sancho (Carmin-Tavira) var tættest på, mens Cavendish registreredes over stregen som nr. 29 i den gruppe på 107 ryttere, der kom samlet til mål. Michael Mørkøv nr. 10 i spurten Den 29-årige Theo Bos, der har en fortid som verdensmester i både sprint – tre gange – 1000 m på tid og keirin, overtog også løbets førertrøje. Hollænderen, som sidste år vandt syv løb, er fire sekunder foran sin tyske holdkammerat Paul Martens, mens Nizzolo følger yderligere fire sekunder efter på tredjepladsen. Team Saxo-Tinkoffs Michael Mørkøv blandede sig i massespurten og noteredes som nr. 10, og han er nr. 18 i klassementet i den store gruppe af ryttere, der fra nr. 11 til og med 108 alle er noteret for et minus på 14 sekunder. Løbet ændrer karakter i morgen Det danske mandskab er fortsat indehaver af bjergtrøjen, men den har skiftet ejermand fra portugiseren Sergio Paulinho til italieneren Manuele Boaro. Sidstnævnte var med i dagens lange ti mands udbrud, der etableredes efter knap 30 km, og Boaro holdt ud længst sammen med belgieren Sep Vanmarcke (Blanco) og spanieren Alejandro Marque (OFM). De tre blev først hentet knap fem km fra mål, men inden havde Boaro altså vundet den ene bjergspurt og var blevet nr. 2 i den anden. I morgen ændrer Volta ao Algarve fuldstændig karakter med den 193 km lange kongeetape fra Portimao til Alto do Malhao, og søndag er det tempospecialisternes tur til at brillere på den afsluttende 34,8 km enkeltstart.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview