3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Syg Contador må opgive Tour-generalprøve

Nedtur. Alberto Contador havde glædet sig til en tur til Korsika, men det bliver alligevel ikke til noget.
Nedtur. Alberto Contador havde glædet sig til en tur til Korsika, men det bliver alligevel ikke til noget.

Når Tour de France-arrangørerne i den kommende weekend afvikler Critérium International var Team Saxo-Tinkoffs spanske superstjerne Alberto Contador tiltænkt en af hovedrollerne. Det danske mandskabs kaptajn var ligeledes selv stærkt interesseret i at medvirke, eftersom to dages arrangementet foregår på Korsika, hvor Tour de France indledes 29. juni, men nu har Contador set sig nødsaget til at sende afbud til den forestående opgave. Har været i træningslejr på Korsika Den 30-årige spanier er blevet ramt af influenza efter at have været udsat for de barske vejrmæssige betingelser under Tirreno-Adriatico, og i samråd med bossen Bjarne Riis og holdets lægestab har Contador derfor besluttet at springe Tour-generalprøven på Middelhavsøen over. Hele Team Saxo-Tinkoffs trup har da også allerede fået et indgående kendskab til forholdene på Korsika, eftersom holdet afviklede en træningslejr dér i slutningen af februar, hvor vejret i øvrigt også var alt andet end venligsindet. Baskerlandet Rundt bliver næste opgave I stedet handler det nu for Contador om at få rettet op på helbredet og intensivere træningen frem mod den næste store udfordring. Den melder sig i form af WorldTour løbet Baskerlandet Rundt fra 1. til 6. april, som Contador vandt i både 2008 og 2009. Efter denne skrappe styrkeprøve tages der stilling til, om Contador skal stille op i klassikerne i Ardennerne senere i april.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her