Italieneren Alessandro Malaguti var indtil sidst på eftermiddagen næppe kendt af ret mange andre end de mest inkarnerede af hjemlandets cykelentusiaster, men nu ved de i hvert fald også i Frankrig, hvem han er. For den 25-årige gæst fra Støvlelandet, som er i gang med sin første sæson for Androni Giocattoli mandskabet, tog nemlig fusen på en lang række franske topnavne, da han efter en barsk dag i øsende regn susede over stregen som vinder af det 197,8 km lange Route Adélie de Vitré. Løbet var var fjerde afdeling af den gennemgående sæsonkonkurrence Coupe de France og havde dermed deltagelse af alle de stærkeste franske hold. Har vundet en etape i Uruguay Malaguti lod første gang høre fra sig for to år siden, da han som repræsentant for det lille ungarsk indregistrerede mandskab Ora Hotels vandt en etape i Uruguay Rundt, men det var ikke just et resultat, der vakte den voldsomme opsigt, og i det hele taget har han absolut ikke gjort sig synderlig bemærket før i dag. Sidste år kørte Malaguti for et andet mindre hold, Miche, som i 2010 kortvarigt havde Michael Rasmussen på lønningslisten, og han har altså nu fået chancen på Androni Giocattoli, der sidste sæson markerede sig som det bedste italienske kollektiv uden ProTeam licens. Fransk Tour-helt den mest angrebsivrige Malagutis præstationen sættes i relief af den kendsgerning, at han i den afsluttende fase havde været med i et udbrud sammen med blandt andre en af sidste års franske Tour de France helte Pierre Rolland (Europcar), der blev kåret som løbets mest angrebsivrige rytter. Offensiven blev imidlertid neutraliseret godt 10 km fra mål, men Malaguti havde altså overskud til at slå effektfuldt til i spurten, hvor han besejrede hviderusseren Yauheni Hutarovitj (Ag2r) og franskmanden Justin Jules (La Pomme Marseille), som vandt den første Coupe de France afdeling Grand Prix La Marseillaise. Hvor vanskelige betingelserne var i Route Adélie de Vitré, understreges af, at kun 34 af de 123 startende fuldførte, og foruden Malaguti var det hos Androni Giocattoli kun landsmanden Omar Bertazzo, der sluttede på femtepladsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























