Op til sidste års Flandern Rundt rasede en vild debat i belgiske cykelkredse, fordi arrangørerne havde valgt at ændre ruten. Dels var målbyen gennem talrige år, Meerbeke, udskiftet med Oudenaarde, dels droppedes to af de mest berømte og udfordrende stigninger Muren i Gerardsbergen, Mur de Grammont, og Bosberg.
Læs også Hårdt kvæstet stjerne hjælper nu med drikkedunke
Dette markante brud med traditionerne førte til voldsomme protester fra de egne, der pludselig ikke længere skulle være en del af et af sæsonens mest medrivende cykelskuespil.
Ophedet diskussion uden alvorlige følger
Adskillige politikere blandede sig i den ophedede diskussion, og borgmesteren i Gerardsbergen Guido De Padt opfordrede en række kolleger, som ligeledes var berørt af den drastiske omlægning, til en boykot af Flandern Rundt.
Læs ogsåSpurtkongen slår til i hektisk finale Desuden var der optræk til diverse aktioner, som kunne have grebet afgørende ind i afviklingen af løbet, men det skulle vise sig, at alt formede sig nogenlunde fredeligt, og med til at lægge en dæmper på gemytterne har det utvivlsomt også været, at det nationale idol Tom Boonen stillede en af karrierens fornemste præstationer til skue, da han sejrede for tredje gang ved at overtrumfe sine to italienske ledsagere i det afgørende udbrud Filippo Pozzato og Alessandro Ballan i spurten. En stigning mere end sidste år Op til den 97. udgave af Flandern Rundt virker det som om, alle stridigheder fra 2012 er gået fuldstændig i glemmebogen, og ruten er den samme som sidste år med den lille tilføjelse, at rytterne denne gang skal over 17 mure på den 256,2 km lange distance fra Brugge til Oudenaarde mod 16 i sidste års reviderede version. Det er Tiegemberg, der melder sig allerede efter 90 km, men det får nu næppe den store indflydelse på udfaldet. Det gør til gengæld givetvis den fase med en konstant serie af hektiske klatreture, som indledes med den første forcering af Oude Kwaremont efter 182 km og slutter 60 km med den tredje passage af den stejleste af murene Paterberg, hvorfra der er 14 km til mål.




























