Contador og Fuglsang slap flot fra finaledrama

drama. Jakob Fuglsang var med hjem i en gruppe på 17 ryttere i front, da første etape af Baskerlandet Rundt blev afviklet.
drama. Jakob Fuglsang var med hjem i en gruppe på 17 ryttere i front, da første etape af Baskerlandet Rundt blev afviklet.
Lyt til artiklen

På en dag, hvor Team Saxo-Tinkoff sendte et umiskendeligt signal til rivalerne om, at Alberto Contador har givet sig i kast med Baskerlandet Rundt for at erobre den samlede triumf, blev det australieren Simon Gerrans (Orica Green), der efter en dramatisk finale markerede sig som den første indehaver af førertrøjen i det seks etaper lange nordspanske WorldTour arrangement.

Læs også Håbet vokser hos Riis’ tropper efter hård generalprøve

Både det danske mandskabs spanske superstjerne og den hjemlige cykelsports håb i dette løb, Jakob Fuglsang (Astana) slap imidlertid flot fra den 156,5 km lange åbningsudfordring med start og mål i Elgoibar, idet de var med hjem i en gruppe på 17 ryttere, som sikrede sig et forspring på fem sekunder til de nærmeste forfølgere, hvor blandt andre sidste års sejrherre spanieren Samuel Sanchez (Euskaltel) befandt sig.

Fuglsang nr. 5, Contador 7
Fuglsang susede over stregen som nr. 5 med slovakken Peter Velits (Omega Pharma-Quick Step), spanieren Angel Vicioso (Katusha) og sin italienske holdkammerat Francesco Gavazzi mellem sig og Gerrans.

Contador fulgte to placeringer efter danskeren, og Team Saxo-Tinkoff havde ligeledes tjekken Roman Kreuziger med helt fremme som nr. 17.

Læs ogsåSløjt Riis-forår sætter Contador under hårdt pres Dermed har både Fuglsang og Contador sikret sig et særdeles gunstigt udgangspunkt for de videre prøvelser. Styrt skabte uventet splittelse Når der overhovedet opstod splittelse i den afsluttende fase, skyldtes det et fuldstændig uforudset element i form af et styrt på toppen af den sidste af dagens seks stigninger, San Miguel, med 7,6 km til mål. Det skabte voldsom ravage i feltet og førte til en voldsom satsning på nedkørslen. Trods en hidsig jagt lykkedes det ikke de distancerede at lukke hullet, og i et løb, hvor kun få sekunder traditionelt skiller de bedste i slutstillingen, kan det vise sig at få afgørende betydning. Team Saxo-Tinkoff styrede begivenhederne Indtil kort før dette indslag havde Team Saxo-Tinkoff styret begivenhederne stort set hele dagen, selv om det forekom åbenlyst, at afslutningen ikke appellerede direkte til den 30-årige spanske kaptajns kvaliteter, men Contador stillede altså også til skue, hvordan han formår at reagere lynhurtigt i uventede situationer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her