Bjergdrama skaber håb for Contador og Fuglsang

håb. Alberto Contador (forrest) ligger godt til i den samlede stilling i Baskerlandet Rundt efter dagens bjergetape.
håb. Alberto Contador (forrest) ligger godt til i den samlede stilling i Baskerlandet Rundt efter dagens bjergetape.
Lyt til artiklen

I en spurtduel så tæt, at de var lige ved at vælte hinanden, selv om de dårligt nok havde flere kræfter til at presse cyklerne over målstregen på den stejlt stigende opløbsstrækning, afslørede de to colombianere Sergio Henao (Sky) og Carlos Betancur (Ag2) sig som de skrappeste klatrere på den 167,7 km lange 3. etape i Baskerlandet Rundt fra Vitoria til La Lejana. Henao var lige den anelse foran, som gav ham sejren, men landsmanden var alt andet end tilfreds og rakte armen i vejret i protest mod rivalens kørsel. Juryen fandt imidlertid ikke anledning til at ændre på resultatet af den uhyre spændende finale, hvor de sidste 400 meter på den 7,4 km lange, afsluttende strækning op mod mål bød på en stigningsprocent på 20, hvilket tydeligt voldt deltagerne store problemer. Contador i mål på syvendepladsen Italieneren Giampaolo Caruso (Katusha) fulgte på tredjepladsen med et minus på fem sekunder, yderligere en ung colombianer, Nairo Quintana (Movistar) var otte sekunder efter, og 10 sekunder bagude kæmpede italieneren Diego Ulissi (Lampre), australieren Richie Porte (Sky), Team Saxo-Tinkoffs kaptajn Alberto Contador og sloveneren Simon Spilak (Katusha) sig til vejs ende.

Læs også Contador og Fuglsang i første vilde bjergduel

Det danske håb i det spanske WorldTour arrangement Jakob Fuglsang (Astana) fulgte på 17. pladsen i en lidt større gruppe, der satte 21 sekunder til og førtes an af sidste års samlede vinder spanieren Samuel Sanchez (Euskaltel).

Jakob Fuglsang er nr. 7 sammenlagt
Det hektiske og medrivende slutshow betød, at Henao også erobrede førertrøjen, og han er nu otte sekunder foran Quintana, mens Porte, Contador, Caruso og Spilak alle er 10 sekunder efter.

Jakob Fuglsang er på syvendepladsen som første mand blandt de fem ryttere, der alle er noteret for et minus på 21 sekunder, og hvor Betancur er nr. 10.

Læs ogsåJakob Fuglsang har sat Danmark på verdenskortet Det lægger op til en uhyre spændende fortsættelse med endnu en bjergfinale i morgen og en fredagsetape med 10 bjergspurter, inden alt sættes på plads på lørdagens 24 km enkeltstart. Og for eksempelvis Contador og Fuglsang sender det opmuntrende signaler, at der sluttes af med et temporidt, men det samme kan i allerhøjeste grad konstateres for vinderen af Paris-Nice Richie Porte. Anden sejr i britisk tjeneste Sergio Henao, der længst har afsløret sig som en uhyre værdifuld hjælper på Sky mandskabet, hjemførte sin anden anden sejr i britisk tjeneste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her