Da det spanske Euskaltel-mandskab mod slutningen af sidste sæson skrev kontrakt med den 25-årige russer Alexander Serebryakov, troede begge parter, at der var tale om den store gevinst. Spanierne sikrede sig en god portion værdifulde ranglistepoint i kampen for at generhverve sin ProTeam-status, og Serebryakov øjnede chancen for et gennembrud på det store internationale scene. Nu er det eventyr imidlertid slut, næsten endnu inden det var begyndt, for russeren, der ellers skulle have kørt Paris-Roubaix i dag, er med øjeblikkeligt varsel suspenderet, efter at den internationale cykelunion, UCI, har meddelt, at analysen af en dopingprøve taget uden for konkurrence 18. marts har vist et såkaldt 'ikke negativt resultat'. Synderen: Jeg gjorde det på egen hånd »Vi er forbløffede over, at enkelte ryttere endnu ikke har forestået, at cykling skal være en ren sport uden genveje, så vi fordømmer på det kraftigste denne opførsel«, hedder det i en pressemeddelelse fra Euskaltel. Serebryakov selv er også fremkommet med en erklæring, hvori han påtager sig det fulde ansvar. »Holdet har intet med denne affære at gøre«, fastslår russeren. »Der er tale om et helt personligt problem, som jeg vil søge at få afklaret inden for de kommende dage«. Vandt USA’s største endagsløb Euskaltel kastede sig op til denne sæson ud i en hidtil uset hvervekampagne og ansatte for første gang en stribe ryttere, som ikke var af baskisk eller i det mindste spansk oprindelse. Blandt disse var Serebryakov, som blev særdeles interessant på markedet efter en forrygende afslutning på 2012. Russeren, der kørte for det amerikanske Team Type 1 – det nuværende Team Novo Nordisk – imponerede allerede i juni ved at vinde USA’s største endagsløb Philadelphia International Championship, men 8. september tog Serebryakov hul på en overdådig sejrsstime på kinesisk grund, da han vandt 2. etape i Tour of China I. Sluttede som nr. 10 på årets vinderliste Den begivenhed domineredes af Christina Watches-Onfone med Martin Pedersen som den samlede vinder, men det lykkedes russeren at slå til på yderligere en etape. Siden vandt han to etaper i Tour of China II, tre i Tour of Hainan og to i Tour of Taihu Lake. Det bragte Serebryakovs samlede antal af gevinster i 2012 op på 11, og dermed sluttede han som nr. 10 på årets vinderliste. I tjeneste hos Euskaltel nåede Serebryakov kun at starte seks gange, og med mindre, der dukker formildende omstændigheder op, har russeren ved at forfalde til ulovlige metoder spoleret det, der kunne være blevet en gylden fremtid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























