Når Giro d’Italia i dag fortsætter med 16. etapes 238 km fra Valloire i Frankrig, hvor feltet har pustet ud i et døgns tid, til Ivrea, fremstår italieneren Vincenzo Nibali (Astana) i den lyserøde førertrøje som en rytter, der er i stand til at forsvare sin position til vejs ende i Brescia på søndag.
Men selv tager den italienske rundturs førstemand intet for givet, og det er der den ganske gode grund til, at de skrappeste etaper i løbet endnu er tilbage.






























