Med armene strakt jublende op mod den franske sommerhimmel som vinder af den første – og mest overkommelige – af de tre skrappe bjergetaper i Critérium du Dauphiné erobrede den kenyansk fødte brite Chris Froome (Sky) den gule førertrøje og understregede sin position en uhyre fremtrædende kandidat til slutsejren også i årets Tour de France.
Men midt i Sky-kaptajnens forrygende jubelshow kunne også hans formodet værste rival, når det går løs med sommerens gigantbegivenhed om godt tre uger på Korsika, Team Saxo-Tinkoffs spanske superstjerne Alberto Contador og det danske Tour-håb Jakob Fuglsang (Astana) notere opmuntrende revanche efter skuffelserne på gårsdagens enkeltstart.




























