Efter at have slidt ihærdigt, men nytteløst for det nationale kollektiv ved VM i søndags, fejrede den 24-årige italiener Diego Ulissi (Lampre) i dag en fornem personlig triumf, da han rakte armene jublende i vejret som vinder af Milano-Torino.
I det italienske storløb, der afvikledes for 94. gang, var det ellers Team Saxo-Tinkoff, der havde en sejr at forsvare, eftersom Bjarne Riis’ spanske superstjerne Alberto Contador sidste år kom alene til mål med netop Ulissi på andenpladsen.




























