Efter at det yderst fantasifulde, men i bund og grund urealistiske projekt om et samarbejde mellem den amerikanske etapeløbsstjerne Chris Horner og det danske Christina Watches mandskab endegyldigt er skudt ned, tegner der sig langt mere lovende udsigter for en anden jobmulighed til sidste års Vuelta a España sejrherre.
Læs også Det blev ved forhandlingerne: Vuelta-kongen afviser dansk hold
Det er internetmediet VeloNews, der på baggrund af oplysninger fra kilder, som står de implicerede parter nær, fastslår, at det er så godt som 100 procent sikkert, at den 42-årige Horner skriver kontrakt med det italienske WorldTour hold Lampre-Merida.




























