Da tyskeren Heiko Salzwedel i 2005 blev ansat som banelandstræner af Danmarks Cykle Union og indledte det, der skulle udvikle sig til en genfødsel af det rød-hvide 4 km forfølgelseshold, var Marc Hester en del af dette projekt. Det varede dog ikke længe, før den unge dansker foretrak seksdageskarrieren frem for arbejdet med landsholdet, og det blev starten på en meget lang periode, hvor den nu 26-årige Hester var ude i kulden, når det gjaldt repræsentative opgaver for nationen. Punktum for trist kapitel Dette lidt triste kapitel i den talentfulde danske pedalatlets karriere sættes der nu punktum for, eftersom Marc Hester vender tilbage til landsholdet ved sæsonens sidste World Cup, der afvikles på den olympiske velodrom i London fra 17. til 19. februar. Danmarks Cykle Unions overordnede satsning har været koncentreret om de to OL-discipliner holdforfølgelsesløb og omnium, og det samme vil være tilfældet ved det forestående arrangement i den britiske hovedstad. Skal køre scratch og pointløb Det er ikke her, Marc Hester kommer ind i billedet, men derimod i nogle af de grene, der er droppet i olympisk sammenhæng, men i høj grad kan indbringe prestige ved verdensmesterskaberne. Og med den form, Marc Hester har vist i denne vinter, er han et naturligt valg til at forsøge at høste personlig og national hæder. Det drejer sig først og fremmest om scratch og pointløb. I den første af de discipliner blev Hester en overbevisende dansk mester foran teenagerne Lasse Norman og Casper Folsach, der allerede er fast inventar på landsholdet, mens han blev nr. 2 i pointløb efter Norman og ligeledes 2 i parløbet sammen med Jesper Mørkøv efter Alex Rasmussen og Michael Mørkøv. Håber også på VM-deltagelse »Jeg glæder mig virkelig til at optræde på landsholdet igen, og jeg håber da også på, at min deltagelse i London følges op af start ved VM i Melbourne i begyndelsen af april«, siger Marc Hester, der i den seneste tid for alvor har kunnet fryde sig over opmuntringer. Ud over tjansen for Danmark kan Marc Hester nemlig også se frem til at deltage i det københavnske seksdagesløb fra 2. til 7. februar med sin drømmemakker, belgieren Iljo Keisse. Marc Hester er den mest rutinerede af øjeblikkets danske vinterbaneaktører, idet han har kørt ikke færre end 67 seksdagesløb. Og at der har været tale om hårdt arbejde, understreges af, at han har haft 34 forskellige makkere. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























