Med etableringen af en helt ny organisation, Velon, forsøger 11 af verdens førende cykelmandskaber nu at sætte gang i en udvikling, som skal styrke den krævende sportsgrens position i det globale idrætsbillede.
De 11 firmahold, der har fundet sammen, er Tinkoff-Saxo, Team Sky, Belkin, BMC, Garmin-Sharp, Lampre-merida, Lotto-Belisol, Omega Pharma-Quick Step, Orica-GreenEdge, Giant-Shimano og Trek Factory Racing, mens Astana, Movistar, Katusha, Ag2r, FDJ og Europcar i hvert fald ikke endnu er tilsluttet.




























