Gæsterne løb med podiehæderen, da den tidligere verdensmester og Tour de France-vinder Cadel Evans (BMC) i dag holdt sin afskedsfest i det 174 km lange Cadel Evans Great Ocean Race i hjemstaten Victoria.
Ganske vist formåede den snart 38-årige veteran i denne sin absolut sidste optræden som professionel cykelrytter at holde sig med i front til det sidste, men i finalen uddeltes ingen farvelgaver.




























