Turbulente døgn med svimlende op- og nedture får nu en lykkelig udgang for det danske professionelle cykelhold Cult Energy.
For efter den traumatiske oplevelse søndag morgen, da det viste sig, at tyve havde tømt mandskabets lastbil for cykler og alt andet af værdi, mens den stod parkeret ved et hotel i den franske by Draguignan, så rytterne måtte rejse hjem uden kunne stille op på 2. etape i Tour du Haut Var, er det væltet ind med massiv støtte samt en yderst kærkommen belønning, som ikke har direkte tilknytning til hændelsen i Sydfrankrig.




























