Milano-Sanremo har distancen, Flandern Rundt har sine brostensstigninger, Paris-Roubaix har selvsamme brosten – blot iet fladere landskab og iværre stand – og Amstel Gold Race har flest kategoriserede stigninger. Hver især har de deres kendetegn. Og hvad er det så, Liège-Bastogne-Liège har, spørger du? Tjoh, det skal jeg sige dig. Det er den ældste af alle klassikere, og ’den gamle dame’ er såmænd også den klassiker med flest højdemeter – knap 5.000 faktisk.
Det svarer sådan cirka til kongeetapen i Touren, dog fordelt over lidt flere kilometer og bakker. Hvor du i de høje bjerge, med en solid gang diesel-tons, kan have held med at sætte folk fra hjul i et malende tempo – altså med undtagelse af de dage, hvor Contador og Froome tester hinanden i stående enkilometersspurter, så er det trods alt en fordel at have et vist antrit for at trække længste strå i Liège. Derfor ser vi også altid en blanding af endags-specialister og Grand Tour-bejlere helt fremme.
