Med 375 værdifulde ranglistepoint til uddeling i sæsonens tre eneste danske endags løb på den internationale terminsliste, var der en fremragende chance for den hjemlige cykelsport til at sikre sig en solid høst, som i den sidste ende kan vise sig afgørende for tildelingen af adgangskort til verdensmesterskaberne i USA i slutningen af september.
Men også i den sidste af de tre styrkeprøver, dagens Rent Liv-løbet i Skive, optrådte da danske deltagere som alt for venlige værter – lige bortset fra 21-årige Alexander Kamp fra det lokale kontinentalmandskab Team ColoQuick.




























