I maj sørgede deltagerne i Giro d’Italia for uforglemmelige oplevelser af sublim karakter på de italienske landeveje, og her i juni har de to første konfrontationer med Alpernes barske udfordringer i Critérium du Dauphiné fulgt op på de bedrifter i en grad, så forventningerne er skruet voldsomt i vejret til et festfyrværkeri af sprudlende dimensioner både på de to resterende etaper i den aktuelle kappestrid og i sommerens altoverskyggende begivenhed Tour de France, der indledes om nøjagtigt tre uger i Utrecht.
Med gårsdagens fantomudbrud tvang sidste sæsons Tour-hersker italieneren Vincenzo Nibnali (Astana) sin britiske forgænger på tronen og formentlig fremtrædende rival i de tre uger i juli Chris Froome og ikke mindst hans Sky-mandskab i knæ.




























