For anden dag i træk formåede ingen at passere den tyske spurtkonge André Greipel (Lotto Soudal), da det i det hollandske Ster ZLM Toer gjaldt den 190,5 km lange 3. etape med start og mål i Buchten.
Men den 32-årige tysker, der nu er oppe på otte sejre i denne sæson – halvdelen af det antal, der gjorde ham til den oftest vindende i 2014 – var i dag væsentligt hårdere presset end døgnet inden, hvilket han da også fuldt ud erkendte bagefter.




























