Efter den knuste drøm om at føje sejren i Tour de France til den fornemme triumf i Giro d’Italia var det meningen, at Tinkoff-Saxos spanske superstjerne Alberto Contador skulle have sat punktum for sæsonen med deltagelse i lørdagens WorldTour-løb på hjemmebane Clasica San Sebastian.
Men nu viser det sig, at det blev den afsluttende etape i Touren i søndags, som rundede aktiviteterne i 2015 af for den 32-årige spanier.




























