I en af de mest vanvittige finaler, som er oplevet i WorldTourens historie, fejrede den 22-årige englænder Adam Yates (Orica-GrerenEdge) karrierens fornemste triumf, da han krydsede stregen efter de 219 km i Clasica San Sebastian uden overhovedet at ane, han havde vundet.
Den unge englænder sås i den afsluttende fase frem mod stregen i heftig radiokommunikation med sin sportsdirektør i servicevognen, men helt åbenlyst modtog han ikke den ønskede information.




























