I godt to timer måtte den 30-årige hollænder Jos Van Emden (Lotto-Jumbo) vente, før han havde sikkerhed for, at hans præstation på den 14 km lange enkeltstart i det hollandsk-belgiske WorldTour-løbet rakte til karrierens hidtil fornemste gevinst.
Men da det først var en kendsgerning, fik Jos Van Emden også grund til dobbelt jubel, eftersom bedriften også rakte til at overtage førertrøjen fra landsmanden Jesper Asselman (Team Roompot), der ikke var i nærheden af at kunne forsvare sin position.


























