Efter tre dage i træk på glimrende vis at have ageret hjælperytter for sine to amerikanske holdkammerater Taylor Phinney og Brent Bookwalter fik BMC’s 25-årige australier Rohan Dennis på den 201 km lange 4. etape i USA Pro Challenge fra Aspen til Beckenbridge selv chancen for at gribe ud efter lykken.
Den udnyttede den tidligere dobbelte verdensmester og OL-sølvvinder i holdforfølgelsesløb på banen maksimalt ved både at suse over stregen som vinder og erobre den gule førertrøje fra Brent BNookwalter.




























