På en dag da alle forudsigelser led samme kranke skæbne som de mest fremtrædende favoritter, kunne den 34-årige hviderusser Vasil Kiryienka, der i det meste af karrieren har optrådt som værdifuld hjælperytter, sole sig i forrygende personlig succes, da han blev en overraskende vinder af den mandlige elites enkeltstart ved verdensmesterskaberne i landevejscykling,
I Richmond, hovedstaden i den amerikanske delstat Virginia, tordnede Kiryienka gennem den 53,5 km lange distance i 1.02.29 time (gennemsnit 51,368 km/t), og dermed overtrumfede han klart de varmeste medaljebud som den tidligere tredobbelte guldvinder Tony Martin (Etixx-Quick Step) og australieren Rohan Dennis (BMC).




























