Samtidig med at den 99.udgave af Giro d’Italia, som køres fra 6. til 29. maj, i dag præsenteredes ved et stort tv-show i Milano, benyttede den tidligere dobbelte vinder af den italienske rundtur Ivan Basso lejligheden til for åben skærm at proklamere, at han indstiller sin aktive karriere.
Det sker knap tre måneder efter, at den 37-årige forhenværende Bjarne Riis-kaptajn i hast måtte forlade Tour de France, da hospitalsundersøgelser i forbindelse med et styrt afslørede, at han var blevet ramt af testikelkræft.




























