I uhyre skrapt selskab med adskillige af de konkurrenter, der også vil optræde som hans værste rivaler ved VM i begyndelsen af marts i London og OL i Rio godt fem måneder senere, kaster den olympiske guldvinder i omnium Lasse Norman sig ud i sin første kappestrid på højeste niveau i denne disciplin, siden han erobrede sølv ved VM i 2013, når kampen om den europæiske hæder i dag indledes på velodromen i den schweiziske by Grenchen.
Den 23-årige dansker kommer med frisk selvtillid efter i aftes at have bidraget særdeles markant til 4 km forfølgelsesholdets bronzesucces.




























