Ligeså uventet, Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv røg ind i en bitter nedtur lørdag nat og tabte terræn i kampen om topplaceringerne i det 54. københavnske seksdagesløb, ligeså pludselig og overraskende blev de lukket ind i varmen igen i de allersidste minutter af søndagens program.
Åbenlys uenighed på banen mellem den danske duos værste rivaler, den fortsat førende Marc Hester og hans belgiske makker Jasper De Buyst i par nr. 9, samt sidstnævntes to landsmænd i par nr. 2 Kenny De Ketele og Moreno De Pauw åbnede pludselig en kærkommen mulighed for par nr. 7 til at udnytte situationen, og den blev omgående grebet.




























