Med en klatrefinale på lidt over 12 km op til målet på Rettenbachferner-gletsjeren i 2.669 meters højde overtrumfer dagens kongeetape i Tour de Suisse alt, hvad rytterne hidtil har været udsat for i den 80. udgave af Alpelandets rundtur.
Og det siger ikke så lidt med tanke på, at løbet siden starten i lørdags overvejende har været fulgt af dårligt vejr, der specielt de seneste to dage har budt på både kulde og regn.




























