Contador frygter ny vild dag i kulde og regn

bjergtur. Ti bjergspurter venter Alberto Conrtador og de øvrige i Baskerlandet Rundt i dag.
bjergtur. Ti bjergspurter venter Alberto Conrtador og de øvrige i Baskerlandet Rundt i dag.
Lyt til artiklen

Med ikke færre end 10 bjergspurter undervejs på de 166,1 km fra Eibar til Beasain minder profilen for dagens 5. og næstsidste etape i Bakserlandet Rundt mest af alt om en gevaldig rutsjebanefærd, hvor deltagerne ikke levnes et øjebliks ro. Som de foregående dage er det ikke de vilde tinder, rytterne udsættes for – de tvinges maksimalt op i 700 meters højde – men klatreturenes konstante opdukken og de anselige stigningsprocenter, de byder på, stiller enorme krav til de medvirkende i den forestående styrkeprøve. Nedkørslerne kan blive farlige Det gælder specielt, hvis vejret atter byder på uophørlig regn og bidende kulde, som i går var barsk ved adskillige af pedalatleterne, og selv Team Saxo-Tinkoffs kandidat til den samlede triumf, Alberto Contador, var mærket af de skrappe vejrmæssige vilkår. »Jeg synes, jeg klarede mig godt igennem i går, men de lave temperaturer bekom mig bestemt ikke vel«, fastslår Contador, der fortsat indtager fjerdepladsen med et minus på 10 sekunder til den førende colombianer Sergio Henao (Sky).

LÆS ARTIKEL Contador styrer mod duel om den samlede sejr

»Hvis det er de samme forhold i dag, kan det få stor indflydelse på etapen. Især kan regnen gøre de mange nedkørsler virkelig farlige«.

»Da vi nåede frem til finalen i går troede jeg faktisk, at der stadig var en udbryder foran, så det ikke var etapesejren, vi kæmpede om, men det vigtigste af alt var, at der ikke skete nogen væsentlige ændringer i det samlede klassement«.

Sidste stigning seks km fra mål

Dette gælder ikke for det danske håb Jakob Fuglsang (Astana), der var blandt de ryttere, som ikke havde det godt på den afsluttende stigning, hvor han mistede over et minus og nu på den samlede 19. plads er 1.21 minut efter Henao.

Fra den sidste af dagens stigninger, Alto de Barbaris, er der endnu seks km til mål, så det kan tænkes at den afgørende udskilning indtræffer her, men de bedst placerede i det samlede klassement har hidtil overvåget hinanden så intenst, at der skal meget til, før der skabes den store forskel mellem dem.

Den gennemsnitlige procent er på 9,14, men rytterne skal kun 2,9 km op ad bjerget, så de ryttere, der ikke føler sig trygge ved den afsluttende enkeltstart i morgen, er tvunget til at foretage sig noget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her