Knap et halvt år efter den bronzevindende indsats ved OL i Rio dokumenterede den rød-hvide kvartet i 4 km holdforfølgfelsesløb i nat dansk tid ved sæsonens tredje World Cup i Cali, at Danmark fortsat hører hjemme i toppen af denne tempodisciplins verdenselite.
Danmark har nemlig efter to bragende opvisninger på velodromen i den colombianske by kvalificeret sig til at dyste om guldet. og det sker natten mellem lørdag og søndag, hvor modstanderen noget uventet bliver det russiske firmahold Lokosphinx, mens det russiskle landshold dyster mod Schweiz om bronzen.




























