Når millioner af cykelsportsentusiaster ud over den ganske verden hen på eftermiddagen retter opmærksomheden mod landevejene omkring den belgiske provinsby Wevelgem, vil en væsentlig del af deres interesse givetvis være koncentreret om indehaveren af VM-trikoten, Peter Sagan.
For et af de centrale spørgsmål i forbindelse med den 79. udgav af WorldTour-løbet Gent-Wevelgem drejer sig om den 27-årige sympatiske og fænomenale slovaks ve og vel oven på den bitre medfart, han udsattes for i fredags i et andet af de belgiske arrangementer i den gennemgående sæsonkonkurrence, E3 Harelbeke, hvor han krydsede stregen på den for ham særdeles uvante placering som femtesidst af de 112 fuldførende med et minus på 10.45 minutter.




























