Skulle nogen af konkurrenterne forledes til at tro, at den belgiske OL-guldvinder Greg Van Avermaet (BMC) efter et forrygende forår, som nåede sin foreløbige kulmination med den sikre sejr i den 115. udgave af brostensklassikeren Paris-Roubaix, er sejrsmæt, tager de grundig fejl.
For de må indstille sig på, at den 31-årige belgier allerede på søndag atter går på succesjagt i Amstel Gold Race, der er det næste løb i WorldTour-serien, hvor Van Avermaet nu har taget en særdeles overbevisende føring.




























