Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Jakob Fuglsang er stadig i gang med forberedelserne til jobbet som Astanas kaptajn i Tour de France.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Magtfuld boss: Fuglsang forbereder sig stadig til sin ledende rolle i Touren

Fabio Arus afbud til Giro d'Italia får ikke indflydelse på danskerens position som Astanas kaptajn i den franske rundtur.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meldingen om italieneren Fabio Arus afbud til Giro d’Italia på grund af en knæskade har givet anledning til spekulationer om, hvilken indflydelse det vil få på det kasakhiske Astana-mandskabs videre satsning i en sæson, der indtil videre er forløbet alt andet end tilfredsstillende.

Kun en enkelt, forholdsvis beskeden sejr er det blevet til, da kasakheren Dmitryi Gruzdev i slutningen af februar vandt det asiatiske mesterskab i enkeltstart, og holdet med de fire danskere Jakob Fuglsang, Michael Valgren, Matti Breschel og Jesper Hansen på lønningslisten er i WorldTour-hierarkiet at finde som nr. 15 med kun AG2R, Bahrain-Merida og Dimension Data placeret lavere.

Vinokurov har tillid til Fuglsang

Foreløbig har Astanas magtfulde boss, OL-guldvinderen fra London Alexandr Vinokurov, imidlertid forsøgt at undgå alt for stor opstandelse ved via en pressemedelelse at slå fast, at der ikke er optræk til nogen form for drastiske indgreb i de planer, der er lagt for sæsonen.

»Det bliver Michele Scarponi, der overtager rollen som kaptajn i Giro d’Italia, og selv om det er en meget uheldig situation med Fabio Arus skade, stiller vi op med forhåbninger om et godt resultat«, fastslår Vinokurov i den officielle erklæring.

»På samme måde ser vi frem til Tour de France, hvor Jakob Fuglsang forbereder sig til at indtage en ledende rolle, som det hele tiden har været meningen«.

»Hvornår Fabio Aru bliver i stand til at genoptage aktiviterne, ved vi ikke. Nu handler det udelukkende om, at han får den nødvendige tid til at komme sig fuldstændig, og først når det er sket, tager vi stilling til, hvilke løb han så skal køre«.

Forfremmet til Giro-vinder i 2011

37-årige Michele Scarponi har ikke kørt løb siden Tirreno-Adriatico, men har i den måned, der er gået, forberedt sig på at skulle assistere Fabio Aru – en opgave han tidligere har udfyldt på fremragende vis også for Vincenzo Nibali.

Selv har den italienske veteran en samlet Giro-triumf fra 2011 på generaliebladet, men stod dengang ikke øverst på podiet, idet han på landevejene blev besejret af spanieren Alberto Contador med 6.10 minutter, mens Nibali på tredjepladsen var 6.56 minutter bagude.

Contador blev siden frataget sejren i kølvandet på sin dopingdom fra Tour de France 2010, da han repræsenterede Scarponis nuværende arbejdsgiver.

Får Jesper Hansen som hjælper

Selv om den rutinerede italiener ikke umiddelbart overtager den 11 år yngre landsmand Fabio Arus position som en af de fremtrædende favoritter i Giroen, har han længst bevist, at han formår at begå sig i den tre uger lange styrkeprøve.

Således er han foruden skrivebordsgevinsten noteret for tre fjerdepladser – i 2010, 2012 og 2013 – og han får nu chancen for at bevise, at de umiskendelige evner som hjælperytter, han ofte har stillet til skue, også kan anvendes til at opnå personlig succes.


Af Astanas fire danskere er der kun udsigt til, at Jesper Hansen kommer til start, og han får sandsynligvis nu en tilsvarende status, som Scarponi var tiltænkt i forhold til Aru.

Alaphilippe også ude med knæskade

Fabio Aru er i øvrigt langt fra den eneste lovende unge aktør på den internationale scene, der lige nu har store problemer med en knæskade.

I dag meddelte den 24-årige franskmand Julian Alaphilippe (Quick Step-Floors) nemlig, at han tvinges til at springe de kommende klassikere i Ardennerne over, efter at han i sidste uge styrtede i Baskerlandet Rundt og slog det ene knæ slemt.

Netop løb som Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège byder på den slags udfordringer, som Alaphilippe mestrer, og han er således de to seneste år blevet nr. 2 i førstnævnte - en placering han også hentede i Liège-Bastogne-Liège i 2015.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gilbert tilbage i aktion i morgen

Til gengæld er Julian Alaphilippes belgiske holdkammerat, Flandern Rundt-triumfatoren Philippe Gilbert, tilbage i aktion i morgen i Brabantse Pijl, hvor han fører an på det belgiske storhold sammen med sidste års tjekkiske vinder Petr Vakoc.

Løbet har deltagelse af ni af de 18 firmamandskaber med WorldTeam-licens, og blandt rytterne er to danskere - Christopher Juul-Jensen hos Orica-Scott og Lasse Norman hos Aqua Blue Sport.

På de franske landeveje afvikledes i dag Paris-Camembert, og det blev sprinteren Nacer Bouhanni (Cofidis), der sikrede sig den specielle førstepræmie - 66 kilo af områdets berømte ost.

Vægten svarer til Bouhannis egen, og han gjorde sig fortjent til den anselige mængde ved i spurten at henvise landsmændene Samuel Dumoulin (AG2R) og Kévin Réza (FDJ) til de næøste pladser.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden