Med lidt over to måneder til starten på Tour de France 1. juli i Düsseldorf dukker den tredobbelte vinder af det mest krævende og prestigemættede etapeløb, briten Chris Froome (Sky), i dag efter beskedne konkurrenceaktiviteter hidtil i denne sæson atter op på den internationale scene.
Det sker i det seks dage lange Tour de Romandie i det vestlige Schweiz, som har været et fast punkt på den 31-årige Sky-kaptajns program, lige siden han startede på det britiske storhold i 2010.




























