For det 24-årige danske stortalent Magnus Cort (Orica-Scott) sluttede den 174 km lange 1. etape i Tour de Yorkshire fra Bridlington til Scarborough voldsomt dramatisk og yderst smertefuldt, da han i den tætte opløbskamp involveredes i et massestyrt et par hundrede meter fra målstregen.
Den sindsoprivende episode koster den unge dansker den videre deltagelse i løbet, for selv om han på den officielle resultatliste står opfør som nr. 116 i samme tid som den sejrende hollænder Dylan Groenewegen (Lotto-Jumbo), er han ude af stand til at fortsætte.




























