Kaos i den afsluttende fase af den 169,2 km lange 1. etape fra Oviedo til Pola de Lena i Vuelta a Asturias sætter den colombianske superstjerne Nairo Quintana (Movistar) under alvorligt pres i jagten på et topresultat inden starten på Giro d’Italia om en uge på Sardinien.
På et tidspunkt blev det felt, som den 27-årige sydamerikaner befandt sig i, nemlig ledt forkert, mens en udbrydergruppe var blevet sendt på ret kurs mod målet, og inden fejlen blev opdaget, havde Quintana og co. sat dyrebar tid til.




























