Efter sidste weekends succes på de hjemlige landeveje, hvor danske ryttere totalt dominerede de tre løb på den internationale terminsliste Grand Prix Himmerland, Grand Prix Viborg og Grand Prix Skive, fortsatte de bemærkelsesværdige præstationer i dag i udenlandske rammer.
Både i det norske Sundvolden GP og i det hollandske Ronde van Overijssel tronede en dansker nemlig øverst på sejrsskamlen, og dermed hentedes yderligere vigtige point til verdensranglisten.




























