Efter skuffelsen for Tony Martin (Katusha-Alpecin) på gårsdagens enkeltstart ramte en anden af de tyske stjerner i Årets Tour de France supersprinteren Marcel Kittel (Quick-Step Floors) ganske anderledes succesrigt plet, da den 203,5 km lange 2. etape fra Düsseldorf til Liège som ventet mundede ud i en massespurt.
På forhånd havde det 29-årige fartfænomen spået, at afslutningen på strabadserne ville forme sig kaotisk, og det kom til at holde fuldstændig stik, da specialisterne i de halsbrækkende finaler skulder ved skulder tordnede frem mod målstregen i et ukontrollabelt virvar.




























