Det var ikke bare skuffelsen, der lyste ud af Jakob Fuglsang, da han 27 minutter og 42 sekunder efter vinderen Romain Bardet trillede ned ad den lille bakke i det altid kaotiske presseområde omgivet af fire holdkammerater. Det samme gjorde smerterne fra den bandageindbundede arm, der gemte på et brud i både albue og håndled. Følgerne af onsdagens styrt på det, der skulle have været en begivenhedsfattig transportetape.
I stedet endte det styrt med at blive skæbnesvangert. For de danske håb om det bedste danske Tour-resultat siden Bjarne Riis’ sejr i 1996 og for Jakob Fuglsangs drøm om at træde op på selvsamme podie i Paris. En drøm, der med Jakob Fuglsang i sit livs form og et konkurrentfelt, der er faldet fra som dominobrikker i løbets første to uger, pludselig virkede realistisk. Desto mere trist var det at indse, at drømmen smuldrede 33 kilometer før mål op ad den barske stigning på bjerget Port de Balès. Her måtte Jakob Fuglsang slippe feltet, og så var det farvel. Resten af dagen var én lang overlevelseskamp.
