Cirka 24 timer efter jublende at have krydset målstregen på Champs-Élysées som vinder af Tour de France for fjerde gang var Chris Froome mandag aften parat til at fortsætte pedalaktiviteterne, om end det foregik under mere afslappede former end i de foregående tre uger.
Den 32-årige brite var nemlig det altoverskyggende trækplaster i den 82. udgave af kriteriet i den belgiske by Aalst.




























