Efter tre ugers uegennyttigt sejt slid som uvurderlig og tro væbner for Sky-generalen Chris Froome under dennes fjerde succesrige Tour de France-felttog oplevede den 27-årige polak Michal Kwiatkowsk i dag en af karrierens herlige personlige jubelstunder, da han susede over målstregen som vinder af det 231 km lange WorldTour-løb Clasica San Sebastian.
Endnu engang demonstrerede det britiske storhold sin aktuelle magtfulde position ved foruden den polske eksverdensmester også at have en anden af sine fremtrædende Tour-personligheder spanieren Mikel Landa med helt i front i den afsluttende fase.




























