Drømmen om en afsluttende rød-hvid jubeloplevelse som kulminationen på det festfyrværkeri af pragtpræstationer, de danske deltagere ved europamesterskaberne i Herning har stillet til skue tidligere på ugen, fusede desværre ud i en slem skuffelse, da den mandlige elite i dag satte punktum for begivenhederne på de vestjyske landeveje.
Værtsnationens aktører var ikke i nærheden af en topplacering, da de 241 kilometers strabadser rundedes af med den ventede massespurt.




























