Når den spanske superstjerne Alberto Contador (Trek-Segafredo) gør status efter gårsdagens etape, og inden Vuelta a Espana i dag fortsætter med løbets længste udfordring på 207 km fra Lliria til Cuenca, sker det med blandede følelser.
Dels er det seneste tiårs mest vindende aktør i de store rundture helt oplagt yderst tilfreds med den genfundne styrke, som gjorde det muligt for ham at indtage rollen som en herligt sprudlende igangsætter af en stribe overrumplende og kompromisløse angreb, der ruskede gevaldigt op i begivenhederne.




























