Hvis alt går vel i den resterende del af Vuelta a España, er den britiske indehaver af den røde førertrøje Chris Froome (Sky) parat til at jagte nye triumfer allerede kort tid efter afslutningen på de tre ugers strabadser søndag 10. september i Madrid.
Det afslørede den 32-årige Sky-kaptajn, da han under den første hviledag i rundturen på Den Iberiske Halvø tog imod medierne på det britiske mandskabs hotel i Elche.




























